|
1957 juli; Dyrlæge Lund fylder 60 år Med ungdommens vitalitet i behold, travl og iderig og med sine meningers mod for tidens problemer - sådan runder dyrlæge Viggo Lund, Jyderup, på tirsdag de 60 år. Hvem skulle tro det? Telefonen kimer, klienter kommer, den ene har en gris med i bilen, som dyrlægen må med ud at kigge på, men ind i mellem bliver der tid til at fortælle lidt om de svundne år, der har været som et broget eventyr og befaret med en globetrotters brændende mod på livet. I et lærerhjem i Stilling ved Skanderborg kom Viggo Lund til verden. Han selv og hele familien mente, at det var bedst, om han blev degn, som sin far, og da hjemmet senere blev, flyttet til Sjælland, blev Viggo Lund elev på Roskilde Realskole, hvorfra han skulle videre til seminarium. Det skulle ikke blive således. En onkel kom på besøg fra USA, og den rejselyst, enhver unge kender til, blev ildnet, således at Viggo Lund tog med onklen hjem til Minnesota og fik ansættelse hos ham ved jernbanerne. "Kan du regne?" spurgte en bankmand ham en skønne dag, og da det var tilfældet, fik Lund ansættelse i banken i byen Porter. Dagens første gerning bestod i at spule gulv og rense spyttebakker, men i løbet af to år var Lund en højt betalt kasserer. I sin fritid oprettede han en spejdertrop, og byen fik interesse for ham. Den danske professor J.P. Jensen fik Lund ind i sin skole, og ved universitetet i Minnesota blev Viggo Lund student. Læsepengene skaffede han ved et videnskabeligt job for universitet, idet han var med til at foretage plantepatologisk arbejde til undersøgelse af sygdomsårsager inden for dette område. Han gjorde opdagelser, som bevirkede, at hans navn blev fremhævet og med billedtekst i USA's aviser. - Man får lov til et lille kig i scrapbøgerne, hvor alle beviserne findes, selv om Lund beskedent siger: "Men det behøver de ikke skrive" Gårdbestyrer - Grønlandfarer og forfatter I 1921 vendte Lund hjem, fordi hans far havde købte en gård i Fløng ved Hedehusene, som han ønskede, sønnen skulle bestyre, da samme søn altid havde haft stor interesse for dyr. Det var i de tider, da det var "ad Hedehusene til" at være landmand, og i 1923 havde Lund fået nok af at forsøge sig som Agrar. Gennem sit bekendtskab med Dr. Manneke i Grønlands Styrelsen kom Viggo Lund derefter med en ekspedition til Nordøstgrønland for at undersøge fangstmuligheder. I først 3 og derefter 14 måneder på Grønland brugte Lund sine øjne og øvrige sanser godt. Han fik kærlighed til Grønland, interesse for landets særprægede natur i så høj grad, at det udløste hidtil ukendte kilder i hans sind. Han blev forfatter til bogen "Jægerliv og Nordlys-nætter" en betagende og dygtigt skrevet bog, der ved udgivelsen vakte stor opmærksomhed og bl.a. blev læst af direktør Jennov. Det førte til, at Jennov satte sig i forbindelse med Viggo Lund, og bekendtskabet fik ligefrem vidtrækkende konsekvenser for Danmark, i det Viggo Lund var den, der gjorde direktør Jennov opmærksom på, at besatte Danmark ikke Nordøstgrønland inden 5 år var udløbet efter Nordøstgrønlands Fangstkompagni var nedlagt, så ville vi næppe kunne hævde vor ret til landet. Det blev årsagen til, at Jennov satte fart i oprettelsen af fangstselskabet "Nanok", men æren er Viggo Lunds, hvad Jennov heller aldrig lagde skjul på. "De burde jo være dyrlæge" I to år sled Viggo Lund og Jennov med at få startet "Nanok", og da det var lykkedes at samle underskrifter og kapital nok, blev Lund tilbudt stilling ved Rævestutteriet i Godthåb. I de tre år her benyttede han fritiden til at studere sygdomme hos dyrene og bragte sygdomsprocenten ned fra 50 til under 4 procent. Dr. Børresen, Godthåb, nu Bogense, sagde en dag: "De burde jo være dyrlæge", og denne impuls blev fulgt. Lund følte, at sådan skulle det være, og selvom han ikke mere var helt ung, gik han energisk i gang med studierne på Landbohøjskolen, hvor han i 1930 tog sin eksamen, næsten 42 år gammel. Opgaver på Grønland og i Jyderup Året efter, i 1940, tilbød direktør Jennov igen Viggo Lund en stilling på Grønland, hvor der var mange opgaver at læse. Det skete i marts, Lund svarede ja og skulle tiltræde stillingen i maj, men tog i mellemtiden et assistentjob i Jyderup - og 9. april kom besættelsen, der blev lukket af for Grønlandsplanerne. Det blev i Jyderup, at Viggo Lund kom til at løse opgaver, og i 17 år har han nu være dyrlæge for egnen. Viggo Lund er en populær og afholdt mand, kendt for at gå glødende ind for alt, hvad der interesserer ham, sit arbejde. Politik - hvor han åbent bekender sig til Venstre - , og hvor der ellers er problemer at diskutere. I det hyggelige hjem hos hr. og fru Lund er der smukke ting som synlige minder om "Jægerliv og Nordlysnætter", og kærlighed til Grønland er stadig mærkbar. Men "Bordet fanger", Jyderup er blevet Viggo Lunds by, her har han sin gerning og de mange venner, der tager ham, som han er, impulsiv, lidt rastløs, men med hjerte for en god sag og med alle sine idealer i behold. Tillykke med dagen1 1965 marts; Dyrlæge Lund død Et eventyrligt levnedsløb slut Et døds budskab, der gjorde dybt indtryk, blev i dag modtaget i Jyderup ved meddelelsen om, at dyrlæge Viggo Lund, Jyderup, i går pludselig var død, 67 år gammel på Rigshospitalet. Viggo Lund havde været syg gennem lang tid og gennemgået flere hospitalsophold, men det var en blodprop, der gjorde ende på hans liv. Med dyrlæge Lunds død er et livs eventyr endt, og få har på beskeden måde nået at opleve så meget og få så viden som netop han. Viggo Lund blev født i et lærerhjem i Stilling ved Skanderborg. Det var hensigten, at han selv skulle være lærer, og da familien flyttede til Sjælland, blev han elev på Roskilde realskole. En onkel kom på besøg fra USA, og besøget kom til at ændre Viggo Lunds målsætning. Han rejste med onklen til Minnesota, hvor han først var på et jernbanekontor, og senere lev han bankkasserer i byen Porter. I sin fritid oprettede han en spejdertrop, og der opstod stor interesse om ham, at han blev opsøgt af den danske professor J.P. Jensen i Minnesotas universitet. Her blev Viggo Lund student og skaffede studiepengene ved at foretaget plantepatologisk arbejde til undersøgelse af sygdomsårsager inden for dette område, hvor han gjorde opdagelser, som bevirkede at hans navn blev fremhævet i USA's presse. Lunds interessante scrapbøger giver bevis herfor og for meget andet. I 1921 vendte Lund hjem for at hjælpe faderen, der havde købt en gård ved Hedehusene, men dr. Manniche, Grønlands Styrelse, opfordrede Lund til at lede en ekspedition til Nordøstgrønland for at undersøge fangstmulighederne. I to gange 14 måneder lærte Lund Grønland og dets befolkning at kende, og hans kærlighed til landets særprægede natur udløste hidtil ukendte kilder i hans sind, og han blev forfatter til bogen "Jægerliv og Nordlysnætter", en betagende bog, der åbnede nye veje for ham. Bogen blev bl.a. læst af direktør Jennov. Grønlands Styrelse, og bekendtskabet fik ligefrem vidtrækkende konsekvenser for Danmark, i det Viggo Lund var den mand, der gjorde regeringen opmærksom på, at "besatte" Danmark ikke Nordøstgrønland inden fem år efter, at Nordøstgrønlands Fangstkompagni var nedlagt, da ville Danmark ikke kunne hævde sin ret til Grønland. Regeringen opfordrede Jennov til at sætte fart i oprettelsen af fangstselskabet "Nanok", og i to år sled Viggo Lund og Jennov med at få startet "Nanok", og at æren var Viggo Lunds lagde dir. Jennov aldrig skjul på. Viggo Lund blev tilbudt stilling ved Rævestutteriet i Godthaab og benyttede fritiden til at studere sygdomme hos dyr. Dr. Børresen, nu Bogense, opfordrede Lund til at læse til dyrlæge, og 42 år gammel tog han eksamen ved Landbohøjskolen. For 24 år siden blev Lund dyrlæge i Jyderup, og her blev han en meget populær og afholdt mand, kendt for at gå 100% ind for alt, hvad der optog ham. Det gjaldt også politik, hvor han åbent bekendte sig til Venstre. Han holdt af mennesker og de af ham, og han vil blive savnet i mange hjem, hvor man vil huske ham som en impulsiv måske lidt rastløs mand, men en mand med hjerte for en god sag, med idealerne i behold og med en aldrig glemt kærlighed til Grønland, som han havde haft planer om at besøge endnu en gang. Dyrlæge Lund efterlader hustru og en datter samt en søn af første ægteskab2 |